Hvad vil du vide? / Religiøsitet

Religiøsitet

Hvad er det?
 
Det er når mennesker prøver at finde/skabe deres egen vej frem til Gud, den almægtige i Himmelen, uden om Jesus Kristus.
 
Som enhver, bare lidt Bibel-kyndig person ved, findes der kun èn rigtig vej til Gud, gennem frelsen i Jesus Kristus.
 
Men mange mennesker prøver at skyde genvej, uden om Jesus og prøver at skabe en vej til Gud, hvor de er fri for at aflægge deres eget liv, deres egen mening, deres egen indblik i det guddommelige osv.
Der findes sågar mennesker der mener de selv bliver guder.
 
Religiøsitet er at gå sin egen vej, uden at opfylde de guddommelige regler der findes; f.eks. er det vigtigt at være lydig overfor skriften, som er givet i Bibelen, om at gå inden om Jesus, før man kan komme til Gud i Himmelen.
Mange mennesker prøver at opfylde deres egne regler, hvor de kan komme i kontakt med den levende Gud.
 
Som sagt tidligere, findes der mennesker, som 100% tror på at de bliver guder, og derfor modtager de undervisning indenfor forskellige teknikker, som ærgerligt nok leder dem væk fra deres mål: At blive guder.
Det eneste de opnår er at få kontakt med engle; som er sendt til jorden sammen med Satan, og deres eneste ønske er at blive tilbedt som guder, gennem menneske; som tror de er på den rette vej.
 
De sande engle fra Gud, ønsker ikke selv at blive tilbedt som guder eller undervise mennesker i hvordan; de selv bliver guder.
De engle der er sendt fra Gud i Himmelen, de er her på jorden af èn eneste grund: At arbejde sammen med os, der har taget imod Jesus Kristus som frelser og forsoner mellem Gud og mennesket.
 
Selv indenfor den kristne kirke findes der religiøse mennesker, både indenfor Folkekirken og de forskellige frikirker.
De regner med at de kan betale ud af det, at komme tæt på Gud, uden at sætte deres eget liv til rådighed for Gud i Himmelen; så han kan bruge dem til at nå mennesker med evangeliet i deres nærmiljø/nabolag og by.
De tror de kan opnå frelse gennem gode gerninger, men det opnås kun gennem lydighed mod ordet i Bibelen og Gud selv, : At tage imod Jesus som Herre og frelser og være et vidne for mennesker omkring sig.
 

Lukas evangeliet kap. 12 versene 4-9.

Opmuntring til frygtløshed

Og jeg siger til jer, mine venner: Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel og derefter ikke er i stand til at gøre mere. Jeg vil vise jer, hvem I skal frygte: Frygt ham, som efter at have slået ihjel har magt til at kaste i Helvede. Ja, jeg siger jer: Ham skal I frygte. Sælges ikke fem spurve for to skilling? Og ikke én af dem er glemt af Gud. Ja, selv alle jeres hovedhår er talt. Frygt ikke, I er mere værd end mange spurve.

Jeg siger jer: Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil Menneskesønnen også kendes ved over for Guds engle. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil også blive fornægtet over for Guds engle.

 
Religiøsitet handler ofte om kontrol fra andre mennesker, som man har tilladt at være over en selv.
F.eks.
Jehovas vidner skal opgive hvor mange mennesker de har talt med og delt deres blade ud til, så de muligvis kan være blandt de heldige, som kommer med til Himmelen, og ikke skal tilbringe deres evige liv her på jorden.
 
Mormoner SKAL minimum 2 år, på mission i et andet land og tjene, for at de kan opfylde kravet om at være ægte mormoner. Og de må helst ikke drikke anden væske, ud over vand.
 
Islam/muslimer SKAL bede 5 gange om dagen, helst på bestemte tidspunkter og med hovedet vendt mod Mekka, som er deres helligste by.
De må heller ikke tilbede Jesus, fordi de ikke tror på at han døde på et kors og at Gud ikke kan have nogen søn eller børn.
De må ikke nyde nogen form for alkohol eller spise svinekød.
De må ikke spise kød, som ikke er slagtet på en bestemt måde, Halal slagtet, som foregår ved at skære struben over på dyret mens det er ved fuld bevisthed, og kun vil dø ved at blodet sprøjter ud fra snittet i struben. En pinefuld død, selv for mennesker.
 
Jøderne/Israel er en helt anden sag:
De troede at Jesus var en befrier, som skulle hjælpe dem i kampen mod romerriget og deres andre fjender. Derfor kan de ikke tro på Jesus Kristus, for han underviste dem om det modsatte, at elske sine fjender og være venner med alle andre mennesker, hvis det er muligt.
Derfor udfører de også mærkelige og gamle handlinger, for at komme tæt på Gud, uden om Jesus.
De må heller ikke soise svinekød og visse andre dyr, selv om Apostelen Peter fik vist at alle dyr må spises.
 
Der findes i dag kristne jøder/israelere, som har fundet ud af, hvem Jesus i virkeligheden er: En frelser og den eneste sande vej til Gud i Himmelen.
 
Adventisterne skal helst igennem Sabath skolen for at blive rigtige kristne, der er Jesus Kristus ikke nok.
 
I en del andre frikirker, er der også visse traditioner, som skal overholdes, for at man kan opfylde det kristne liv med Gud.
Det er heldigvis ved at ændre sig i disse tider.
 
Religiøsitet findes rigtig mange steder og i mange forskellige former, hvor man skal opfylde bestemte ritualer for at opfylde vejen til Himmelens Gud.
 
Religiøsitet kan ikke frelse noget menneske, over hovedet ikke.
Der findes kun en sand tro der kan frelse og et liv der kan bringe et menneske til Himmelen.
Den sande tro: Frelsen gennem Jesus, som tilgiver det enkelte menneskes synd, hvor ved mennesket bliver gjort retfærdig indfor Gud.
Det sker ikke gennem en god gerning, men kun ved tro på Jesus Kristus som frelseren og forsoneren mellem Gud og mennesket.
Og det liv der er med til at føre til Himmelen efter frelsen i Jesus Kristus: Er lydighed mod det skrevne ord i Bibelen, værken mere eller mindre.
 

Hebræer-brevet kap. 9.

Præstetjenesten under den gamle pagt

Nu havde også den første pagt sine forskrifter for gudstjenesten og sin jordiske helligdom. For der var indrettet et forreste rum, hvori lysestagen og bordet og skuebrødene var; det kaldes det Hellige. Bag det andet forhæng var det rum, som kaldes det Allerhelligste. Det indeholdt et røgelsesofferalter af guld og pagtens ark, der var beslået med guld over det hele; i den var der en guldkrukke med manna og Arons stav, som havde skudt friske skud, og pagtens tavler. Og oven over arken var herlighedens keruber, som overskyggede sonedækket; men det skal der ikke gås i enkeltheder med nu.

Således er dette indrettet, og i det forreste rum går præsterne til stadighed ind, når de gør tjeneste; men i det andet rum går kun ypperstepræsten ind og kun én gang om året og ikke uden at have blod med, som han frembærer for sine egne og folkets uvidenhedssynder. Dermed giver Helligånden til kende, at vejen til det Allerhelligste endnu ikke er åbnet, så længe det forreste rum består. Dette er et billede på den nuværende tid: Der frembæres gaver og ofre, som, hvad samvittigheden angår, ikke kan føre den, som dyrker Gud, til målet. De er, ligesom mad og drikke og forskellige renselser, kun jordiske forskrifter, gyldige indtil tiden for den rigtige ordning.

Kristi offertjeneste for den nye pagt

Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud.

Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt. For hvor der er et testamente, er det nødvendigt, at testators død godtgøres; et testamente får jo først betydning ved dødsfald, da det ikke har nogen som helst virkning, så længe han, som oprettede det, lever. Derfor blev heller ikke den første pagt indstiftet uden blod. For da Moses havde læst alle budene i loven for hele folket, tog han blodet af kalvene og bukkene tillige med vand og skarlagenrød uld og isop og stænkede det både på bogen og på hele folket, idet han sagde: »Dette er pagtens blod, den pagt, Gud har sluttet med jer.« Og på samme måde stænkede han også blod på Åbenbaringsteltet og alle karrene, som bruges ved gudstjenesten. Ja, efter loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod.

Det er altså nødvendigt, at efterligningerne af det, der er i himlene, renses på denne måde, men de himmelske ting selv må renses ved bedre ofre end disse. For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os; han gjorde det heller ikke for at frembære sig selv mange gange, således som ypperstepræsten hvert år går ind i helligdommen med blod, som ikke er hans eget, for så måtte han have lidt mange gange, siden verden blev grundlagt. Men nu er han trådt frem én gang for alle ved tidernes ende for at udslette synden ved sit offer. Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes, sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Hvem er Jesus Kristus, kun en profet som Qur'an (Islam) siger eller Gud i kød som Ny Testamente (Kristendom) siger?