Hvad vil du vide? / Ægteskabsbrud

Ægteskabsbrud

Ind for Gud er der kun en grund, for skilsmisse; og det er hvis den ene part i ægteskabet, har samleje med en anden mand eller kvinde,; det er den eneste gyldige grund, som ikke behøver at findes en løsning på, det ophæver ægteskabet med det samme, i henhold til Guds ord.
 
Begge parter sagde: Ja til at leve sammen, i med og modgang, ligemeget hvilke problemer der måtte komme.
 
Det er så nemt i dag, bare at opløse ægteskabet, som blev indgået i Kirken, Rådhuset og i haven...
Bare de mindste ubetydelige problemer er ofte nok, og sådan er det ikke meningen det må være.
 
Problemet er bare at Samfunds-værdierne bliver ødelagte, og det påvirker den nye generation der vokser op.
Mange af de unge, hovedparten af de unge, vokser op uden mor eller far, eller de oplever at deres forælder har mange forskellige partnere, i kortere eller længere perioder.
 
Sådan var det ikke tiltænkt at det skulle være, det underminerer Samfundet og verden onkring disse personer, som bliver ramt, det være sig forældre, børn og hele familie mønstret.
 
Jeg ville ønske at alle sammen kom til mig, med de behov som ikke bliver tilfredsstillet, så vi sammen kan finde en løsning på problemet, sammen, det var og vil altid være min længsel: Siger Gud.
 
Jeg er den som indstiftede dette i verden, for at skabe stærke bånd, der sammen med mig kunne løse alle verdens problemer og bekymringer.
Jeg har aldrig sagt at I skal stå alene med jeres bekymringer, men sådan er det hovedparten af gangene.
Derfor ville jeg ønske at I søgte mit ansigt, hver for sig og sammen.
Jeg er den der kan opbygge familien igen, uden terapi, bare det at søge ind foran mig: Siger Gud.
 
I følge Bibelen behøver man ikke at få det her problem løst, med sidespring, før man kan få skilsmisse, derfor er det den eneste gyldige grund.

Men er der andre problemer skal de gerne løses, frem for at få skilsmisse, men det er der pr
oblemet er, i dagens Danmark; bare de mindste problemer, som ofte er ubetydelige i forhold til sidespring, vil de skilles.

Det er også derfor dette er skrevet i hoved-teksten :
Jeg ville ønske at alle sammen kom til mig, med de behov som ikke bliver tilfredsstillet, så vi sammen kan finde en løsning på problemet, sammen, det var og vil altid være min længsel: Siger Gud.

Jeg er den som indstiftede dette i verden, for at skabe stærke bånd, der sammen med mig kunne løse alle verdens problemer og bekymringer.
Jeg har aldrig sagt at I skal stå alene med jeres bekymringer, men sådan er det hovedparten af gangene.
Derfor ville jeg ønske at I søgte mit ansigt, hver for sig og sammen.
Jeg er den der kan opbygge familien igen, uden terapi, bare det at søge ind foran mig: Siger Gud.


Kolossenser brevet, Kapitel 3, versene 12-21.

 
Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!
 
En kristen husorden

Hustruer, I skal underordne jer under jeres mænd, som det sømmer sig i Herren. Mænd, elsk jeres hustruer, og vær ikke hårde mod dem.

Børn, adlyd jeres forældre i alt, for sådan skal det være i Herren. Fædre, I må ikke tirre jeres børn, så de mister modet.
 

Efeser brevet. Kapitel 5, versene 21-33.

En kristen husorden

I skal underordne jer under hinanden i ærefrygt for Kristus, I hustruer under jeres mænd som under Herren; for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser. Ligesom kirken underordner sig under Kristus, sådan skal også I hustruer underordne jer under jeres mænd i alt.

Mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus har elsket kirken og givet sig hen for den for at hellige den ved at rense den i badet med vand ved ordet, for at føre kirken frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. Sådan bør også mændene elske deres hustruer som deres eget legeme. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den, som Kristus gør med kirken. For vi er lemmer på hans legeme. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Dette rummer en stor hemmelighed – jeg sigter til Kristus og kirken. Men det gælder også jer, at I hver især skal elske jeres hustru som jer selv, og hustruen skal have ærefrygt for sin mand.

 

Hoseas Bog, Kapitel 4, versene 1-3.

Herrens retssag mod folket og dets ledere
 
Hør Herrens ord, israelitter! (danskere!)
Herren fører sag mod landets indbyggere; for der er ingen sandhed og ingen troskab, ingen kundskab om Gud i landet.
Forbandelse, løgn og drab, tyveri og ægteskabsbrud griber om sig, og blodskyld følger på blodskyld.
Derfor sørger landet, alle dets indbyggere sygner hen,
jordens dyr og himlens fugle, selv havets fisk omkommer.
 

Matthæus, Kapitel 5, versene 27-32.

 
Om ægteskabsbrud

I har hørt, at der er sagt: Du må ikke bryde et ægteskab. Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at et af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.

Om skilsmisse

Der er sagt: Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev. Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.
 

Markus, Kapitel 10, versene 1-12.

 
Spørgsmålet om skilsmisse

Så brød Jesus op og drog til Judæa og landet øst for Jordan; atter samlede der sig folkeskarer hos ham, og han underviste dem igen, som han plejede.

Så kom der nogle farisæere, og for at sætte ham på prøve spurgte de ham: "Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?" Han svarede dem: "Hvad har Moses påbudt jer?" Og de sagde: "Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende." Jesus sagde til dem: "Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød. Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille." Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, og han sagde til dem: "Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud."
 

Matthæus, Kapitel 19, versene 1-12.

 
Spørgsmålet om skilsmisse og ugift stand
 
Da Jesus var færdig med denne tale, forlod han Galilæa og drog gennem landet øst for Jordan til Judæa. Og store skarer fulgte ham, og han helbredte dem dér.
Nogle farisæere kom hen til Jesus, og for at sætte ham på prøve spurgte de: "Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?" Han sagde: »Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.«
De spurgte ham: "Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?" Han sagde til dem: "Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud." Hans disciple sagde til ham: "Hvis mandens forhold til kvinden er sådan, er det bedre ikke at gifte sig." Men han sagde til dem: "Hvad dette går ud på, kan ikke alle rumme, men kun de, der får det givet. Der er dem, der er uegnede til ægteskab fra moders liv, og der er dem, der er uegnede, fordi mennesker har gjort dem uegnede til det, og der er dem, der har gjort sig selv uegnede for Himmerigets skyld. Lad dem, der kan, rumme det!"
 
 

Markus, Kapitel 7, versene 1-23.

 
Spørgsmålet om rent og urent
 
Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke. Farisæerne og de skriftkloge spurgte ham så: »Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?« Men han sagde til dem: "Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig,´forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.
I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering." Og han sagde til dem: "Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering. Moses har jo sagt: Ær din far og din mor! og: Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden. Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban – det vil sige tempelgave – så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I."

Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: »Hør mig, alle sammen, og forstå: Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. Har nogen ører at høre med, skal han høre!«

Da han var kommet inden døre, væk fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. Og han sagde til dem: "Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen." Dermed erklærede han al slags mad for ren. Og han sagde: "Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent."

 

De apokryfe skrifter Visdommens bog, Kapitel 14, versene 22-31.

 
Billeddyrkelsens virkning
 
Men ikke nok med, at mennesker kom på vildspor, når det gælder kundskab om Gud; i deres uvidenhed lever de deres liv i en voldsom krig, og alligevel kalder de al denne elen-dighed »fred«. For når de udfører ritualer, hvor de dræber børn, eller holder hemmelighedsfulde ceremonier eller tøjlesløse fester med sære skikke, så kan de ikke længere bevare deres liv og deres ægteskaber rene; enten gør de det af med hinanden ved snigmord, eller også krænker de hinandens ægteskaber. Overalt råder en forvirret blanding af blodsudgydelse og drab, af tyveri og bedrag, af ødelæggelse, troløshed, oprør, falsk ed, stormløb mod det gode, glemsel når det gælder velgerninger, besmittelse af sjælene, unaturlig kønslig omgang, uorden i ægteskaberne, ægteskabs-brud og udsvævelser; dyrkelsen af de navnløse afguder er alt det ondes begyndelse, årsag og kulmination. For enten føres mennesker af deres begejstring ud i vanvid, eller også udtaler de falske profetier eller lever uretfærdigt eller er rede til at sværge falsk. Da det er livløse afguder, de stoler på, forventer de ikke, at der vil ske dem noget, fordi de aflægger falsk ed. Men retfær-digheden vil ramme dem for begge dele: både fordi de var fjendtligt stemt mod Gud og holdt sig til afguderne, og fordi de fulde af bedrag aflagde ed i modstrid med retfær-digheden og ringeagtede fromhed. For det, der altid følger i hælene på uretfærdige menneskers overtrædelser, er ikke en kraft fra dem, de sværger ved, men derimod en retfærdig straf over dem, der synder.
 

Ordsprogenes bog, Kapitel 6, versene 32.

 
Den, der begår ægteskabsbrud, er uden forstand;
sådan gør kun den, der vil ødelægge sig selv.
 

De apokryfe bøger Siraks bog, Kapitel 23, versene 16-28.

 
Utugt

Der er to slags store syndere, og en tredje, der bringer vrede over sig: Et menneske, der brænder som ild af begær; det slukkes ikke, før han er brændt op.
Et menneske, der bruger sin krop til utugt; han holder ikke op, før ilden har brændt ham op.
– For et utugtigt menneske smager alt brød godt; han bliver ikke træt af det, før han dør –
Et menneske, der forlader sin egen seng; han siger til sig selv: "Hvem ser mig? Det er mørkt omkring mig, væggene skjuler mig, og ingen ser mig. Hvad har jeg at frygte? Den Højeste vil aldrig huske mine synder."
Han frygter menneskers øjne, men ved ikke, at Herrens øjne er ti tusind gange skarpere end solen; de agter på alle menneskenes veje og ser ind i de skjulte steder.
Han kendte alt, før det blev skabt, og ligeså, efter at det er blevet fuldført.
Sådan en mand vil blive straffet på byens gader; han vil blive grebet, hvor han ikke venter det.

På samme måde går det en kvinde, der forlader sin mand og udgiver et barn med en anden for at være arving.
Hun har for det første været ulydig mod den Højestes lov, for det andet har hun forbrudt sig mod sin mand, for det tredje har hun i utugt begået ægteskabsbrud og bragt børn til verden med en anden.
Hun skal føres frem i forsamlingen; også hendes børn skal hjemsøges.
Hendes børn vil ikke slå rod, og hendes grene vil ikke bære frugt.
Det minde, hun efterlader sig, vil være forbandet, hendes skam vil ikke blive udslettet, og de efterlevende vil erfare, at intet er bedre end at frygte Herren, intet herligere end at holde sig til Herrens bud.
(At følge Gud giver stor ære, at blive modtaget af ham giver dig et langt liv.)
 

Johannes, Kapitel 8, versene 2-20.

Kvinden grebet i ægteskabsbrud

Men Jesus gik ud til Oliebjerget. Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham og siger til ham: "Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?« Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende." Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.

Jesus rettede sig op og sagde til hende: "Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?" Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: "Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere."

Verdens lys

Atter talte Jesus til dem og sagde: "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys." Da sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt.« Jesus svarede: "Selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig." De spurgte så: "Hvor er din fader?" Jesus svarede: "I kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I også min fader." Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet.

Farisæerne og nogle skriftkloge, som var kommet fra Jerusalem, samlede sig omkring Jesus. Og de så, at nogle af hans disciple spiste med urene hænder, det vil sige uden at vaske dem. Farisæerne og jøderne i det hele taget spiser nemlig ikke, før de har vasket hænderne med en håndfuld vand for at overholde de gamles overlevering; og de spiser ikke noget fra torvet, uden at de skyller det; og der er meget andet, som de overholder ifølge overleveringen: at skylle bægre, krus, kobbertøj og bænke. Farisæerne og de skriftkloge spurgte ham så: »Hvorfor følger dine disciple ikke de gamles overlevering, men spiser med urene hænder?« Men han sagde til dem: "Esajas profeterede rigtigt om jer hyklere, sådan som der står skrevet: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.
I har tilsidesat Guds bud og overholder kun menneskers overlevering." Og han sagde til dem: "Hvor kønt! I forkaster Guds bud for at indføre jeres egen overlevering. Moses har jo sagt: Ær din far og din mor! og: Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden. Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban – det vil sige tempelgave – så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering. Og meget andet af den slags gør I."
Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: "Hør mig, alle sammen, og forstå: Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. Har nogen ører at høre med, skal han høre!"
Da han var kommet inden døre, væk fra skaren, spurgte hans disciple ham om lignelsen. Og han sagde til dem: "Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent? For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen." Dermed erklærede han al slags mad for ren. Og han sagde: "Det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. For indefra, fra menneskenes hjerte, kommer de onde tanker, utugt, tyveri, mord, ægteskabsbrud, griskhed, ondskab, svig, umådehold, misundelse, bespottelse, hovmod, tåbelighed. Alt dette onde kommer indefra og gør et menneske urent."
 

Matthæus, Kapitel 15, versene 1-20.

 
Spørgsmålet om rent og urent
 
Da kom der nogle farisæere og skriftkloge fra Jerusalem til Jesus og spurgte: "Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke deres hænder, før de spiser." Men han svarede dem: "Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld? For Gud har sagt: Ær din far og din mor! og: Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden. Men I siger: Hvis nogen siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være tempelgave! så behøver han ikke at ære sin far. I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering. Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde: Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud."
Og han kaldte skaren til sig og sagde: "Hør og forstå: Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent." Da kom hans disciple hen til ham og sagde: "Ved du, at farisæerne tog anstød af at høre den tale?" Men han svarede dem: "Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode. Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften." Peter bad ham: "Forklar denne lignelse for os!" Han sagde: "Er også I stadig uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen? Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent. For fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser. Det er det, som gør et menneske urent. Men at spise uden at vaske hænder gør ikke et menneske urent."
 

Ordsprogenes bog kap. 5, vers 1-23.


Advarsel imod ægteskabsbrud
Hør på mig, min søn; for jeg ved, hvad jeg taler om! Lad kundskab råde dig - udtal den med din mund! For vel synes en letfærdig kvindes læber først søde som honning, hendes tungekys føles våde og glatte som olivenolie,men eftersmagen er bitter: en nagende samvittighed - skarp som et tveægget sværd. Hun lokker dig ind i døden, til dødsriget fører hun dig. Hun kender ikke vejen til livet; hun vakler af sted uden at kende konsekvensen af det, hun gør.
Min søn, lyt til mig og glem ikke, hvad jeg nu siger:Flygt fra en sådan kvinde, hold dig borte fra hendes dør! Ellers kan fristelsen let overmande dig; da mister du din ære og selvrespekt, og dit liv er i hænderne på pengeafpressere og nådesløse mænd; da vil fremmede tilrane sig din ejendom og tage det, du har arbejdet dig frem til; og til sidst skal du bittert angre din handling, når kønssygdomme fortærer din krop. »Havde jeg dog bare lyttet til vejledning!« skal du sige. »Havde jeg dog bare ikke fulgt mine lyster! Hvordan kunne jeg være så tåbelig? Hvorfor ignorerede jeg mine foresattes råd?Nu er jeg pludselig hovedperson i en offentlig skandale!«
Drik vand af din egen brønd - vær din kone tro.Sløs ikke din livskraft på gadens kvinder, lad ikke dine lyster lokke dig på afveje. Dine børn skal tilhøre dig alene, ikke fødes i en fremmeds hus. Din kønsdrift skal være en velsignelse; du skal alene længes efter den kvinde, du giftede dig med i din ungdom - din elskovs fryd, din attrås mål. Glæd dig ved hendes bryster og berus dig i hendes kærlighed! Hvorfor beruser du dig i prostituerede og favner det, der ikke er dit? Husk dog på, at Herren overvåger dig, og at han nøje følger hvert skridt, du tager!
Den ondes handlinger bliver hans skæbne, han fanges selv i syndens garn. Han dør af mangel på selvkontrol, hans tåbelighed skubber ham over gravens kant.
Hvem er Jesus Kristus, kun en profet som Qur'an (Islam) siger eller Gud i kød som Ny Testamente (Kristendom) siger?